Foråret 1998 blev året, hvor vores grundlægger, Jørgen Ditlev Jacobsen, blev selvstændig, trak i nyt arbejdstøj og begyndte at stå for flytninger igen. Det skete efter mange år i flyttebranchen.
Siden er det gået hurtigt. Virksomheden voksede sikkert og måtte udvide flere gange, indtil den i 2011 etablerede sig med egne lokaler og lagerfaciliteter i Hvidovre, hvor hovedkontoret og de omfattende opbevaringshaller er placeret.
Med en komplet pakke af ydelser, der tilsammen løser alle de praktiske opgaver omkring indbo og især erhvervskundernes inventar, gav det i 2017 mening at skifte virksomhedens navn.
Vores ydelser dækker i dag stort set alle flytte- og transportopgaver, en lang række opbevaringsløsninger, inklusiv lager og arkiv, samt et professionelt serviceteam, som tager sig af kundernes praktiske opgaver. JD Transport var vokset til en komplet logistikvirksomhed og skiftede derfor navn til JD Logistik i efteråret 2017.
Det har fra starten været afgørende at drive en professionel virksomhed med en stærk kultur. Stifteren Jørgen Ditlev, hans kone Tine samt sønnerne Kasper og Mikkel er i dag aktivt involveret i driften. Hele holdet består af værdsatte og fastansatte kolleger. JD Logistik er naturligvis organiseret og følger alle regler og regulativer for branchen. Samtidig gør hele holdet løbende en indsats for at udvikle nye og forbedrede løsninger til glæde for vores kunder.
"Vi er til for dem, som ikke nødvendigvis passer ind, på de store lagerhoteller. Dem som har særlige behov. Dem som kræver en gennemtænkt, fleksibel løsning."
"Vi vil være dem man tænker på, når der snakkes opbevaring og lagerhotel. Vi ønsker at kunne omfavne alle forespørgsler med tilpassede løsninger, som kunden er tilfreds med."
SENESTE NYT